 |
Grib Hverdagen!
Personalepolitisk Messe 2010 har overskriften ’Grib hverdagen!’ På messen har du mulighed for at møde kolleger, som brænder for at udvikle personalepolitikken og udveksle idéer og erfaringer. Kom og få inspiration i rå mængder til at nytænke hverdagen!
Messen er en enestående mulighed for, at du og dine kolleger kan opleve nogle af de projekter og initiativer, som hver dag, landet rundt, søsættes på det personalepolitiske område. Kom og hør om hvordan arbejdspladser har søsat stolte flagskibe, om hvordan I som arbejdsplads har udviklet jer - til inspiration for alle andre.
I mange måneder er der nu arbejdet på at binde en stor buket af inspirerende, faglige og underholdende indslag sammen til messen. Kom og ”Grib Hverdagen” sammen med tusindvis af andre i Bella Center i København, når der for femte gang afholdes et brag af en Personalepolitisk Messe. |